Mare, overnaturligt, som regel kvindeligt væsen, der plager sovende mennesker og dyr, specielt heste, ved at trykke dem på brystet eller ved at ride på dem. Forestillingen om, at man kan blive plaget af et ondsindet drømmevæsen, kendes inden for alle kulturer, og man møder den i nogle af de ældste beretninger, der findes om folks mere eller mindre officielle trosforestillinger. I Norden fortælles første gang om maren i et digt fra 800-t., som dog kun kendes i Snorri Sturlusons version fra 1200-t. I nyere tradition findes beretninger om maren som et væsen, man efterstræbes af erotisk. Dog er det sådan, at afsenderen som regel ikke selv er klar over, at hun gør det.