Navnedag var egentlig den dag, som var tilegnet den helgen, man var opkaldt efter. Den katolske kirke fik idéen at anvise enhver sin bestemte navnedag og at fejre den i stedet for fødselsdagen. Havde man et navn, der ikke fandtes i almanakken, blev ens navnefest henlagt til én af de fire tamperdage.

I Danmark blev navnedagen fra 1700-tallet fortrængt af fødselsdagen, hvorimod man fx i Finland og Sverige stadig fejrer sin navnedag. I Finland, hvor almanakken har separate finske, svenske, samiske og ortodokse navnedage, foræres børn ofte en mindre gave, mens voksne lykønskes på navnedagen af venner og familie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig