Trolddom, forestilling om, at magiske ritualer og trylleformler i sig selv har en overnaturlig virkning. I mange kulturer skelnes der mellem trolddom, forstået som magiske teknikker, der kan udføres af enhver, og hekseri, som forudsætter personlige evner (se heks). Tilsvarende skelnedes der i ældre dansk lovgivning imellem "ægte" og "uægte" trolddom, afhængigt af om der forelå djævlepagt eller ej. Mens hekseprocesserne ophørte omkring år 1700, fortsatte trolddomssagerne til midt i 1800-t., efterhånden dog med relativt milde straffe. Med Forordning af 11.4.1840 blev signen, målen og manen klassificeret som bedrageri (§46, gentaget i Straffeloven af 10.2.1866 §308). Før 1840 var bedrageri blevet anset for en formildende omstændighed i trolddomssager. Med den nye forordning blev forholdet vendt om. Nu kunne en klog mand eller kone klare frisag, når de erklærede at have handlet i god tro, fordi de selv troede på trolddommen. Se også magi.