De Samvirkende Danske Forsvarsbroderselskaber, DSDF, paraplyorganisation for lokale forsvarsbroderselskaber. Det første selskab stiftedes i Horsens 1875. Baggrunden var, at våbenbroderselskaberne havde lukket for medlemstilgang. Idégrundlaget var nationalt og upolitisk, og selskaberne skulle være åbne for dem, der havde tjent i hær eller flåde. Der opstod i det følgende årti forsvarsbroderselskaber i en række byer, i København således i 1879. Efter flere forsøg på at samordne selskabernes virksomhed dannedes DSDF på et delegeretmøde i Horsens 1905; i 1975 gik DSDF ind i et Samråd med andre soldaterforeninger. Se også militære foreninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.