Hobbyklubber, foreninger og sammenslutninger, oprettet med det formål at dyrke og fremme bestemte fritidsinteresser. En række hobbyklubber, fx filatelistklubber, skakklubber og brevdueforeninger, stiftedes i 1800-t., fx Brevdueforeningen for København i 1878, men dyrkelsen af særlige fritidsinteresser var i vid udstrækning forbeholdt overklassen og borgerskabet i form af musik-, teater- og dilettantforeninger, sangforeninger, læseselskaber mv. Med gennemførelsen af ottetimersarbejdsdagen bredte interessen for fritidsaktiviteter sig også til andre grupper i samfundet. Fra 1920'erne og frem skete der en vækst i antallet af hobbyklubber og organiserede interessefelter, fx opstod numismatiske foreninger, radioklubber, amatørfotoklubber og akvarieforeninger. Med fremvæksten af det organiserede idræts- og sportsliv blev betegnelsen hobbyklub i stigende grad brugt om klubber, hvis medlemskreds dyrkede mere individuelt prægede fritidsinteresser, fx smalfilmklubber, klubber for pc-interesserede, gastronomiske klubber mv. Der findes i dag fortsat et væld af forskellige hobbyklubber.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.