Det er ikke længere tilladt at bruge ålejern, også kaldet lyster, til fangst af ål.

.

Ferskvandsfiskeri.

.

Ferskvandsfiskeri, fiskeri i vandløb og søer har fundet sted i årtusinder. Herom vidner jordfund af flettede ruser, fiskekroge og lystre af ben og flint. Endnu mere primitivt var fiskeriet med de bare hænder ("ørredkløning") efter specielt flodkrebs og laksefisk; man brugte også at tørlægge vandløbsstrækninger neden for opstemninger og herefter opsamle de strandede fisk.

De første vandmøller anlagdes før middelalderen, og man havde tilknyttet ålekister til fangst af nedtrækkende blankål i efterårsmånederne. I vandløbene blev der drevet fiskeri efter laks og havørred. I de fleste større vandløb blev der etableret faste fangstindretninger, fx laksegårde, ørredspring og ørredtene, til fangst af opvandrende laks og havørred på vandring fra saltvand til gydepladserne i ferskvand. I de samme vandløb blev der etableret faste ålegårde til fangst af nedtrækkende blankål i efterårsmånederne.

I både vandløb og søer blev der fisket med krogredskaber, ruser, bundgarn og nedgarn samt redskaber, der bevæges, såsom vod, vippegarn, glib og drivgarn. Piglyster eller savlyster brugtes mest til ålefiskeri fra isen på søer, enten ved at man "blindstak" gennem et hugget hul, eller man lod sig lede af luftblærer, der fandtes under isen, og som er løsgjort fra bunden, hvor en ål overvintrer. Laks, havørred og gedde blev efterstræbt med lyster eller skydevåben på fiskenes legepladser, eller man brugte huggekrog, der harpunerede fiskene fra neden. I mange vandløb oprettede man kunstige standpladser, hvortil man skræmte optrækkende laksefisk, som herefter kunne jages (pulses) ud i toggergarn.

Mange af de gamle, traditionelle redskaber benyttes ikke mere, fordi hensynet til fiskebestandenes trivsel overskygger behovet for ukritisk fangst af fisk. Anvendelse af elektricitet, eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer samt fiskeri ved tørlægning, stangning ved kunstigt lys, anvendelse af lystre og skydevåben samt trawling, pulsning og huggekrog er ikke længere tilladt. For at beskytte oddere skal alle faststående redskaber, der anvender ruser, være forsynet med stoprist. Ruser, garnredskaber, fiskegårde samt andre faststående redskaber må kun anvendes på en begrænset del af vandområdet, og redskaberne skal opstilles med en mindste indbyrdes afstand. Alle faste fangstindretninger skal være åbne i visse perioder af ugen eller året, både for at sikre, at nedtrækkende yngel fra laksefisk kan svømme uskadt ud til havet om foråret, og for at sikre, at et tilstrækkeligt antal gydefisk af laks og havørred kan nå tilbage til gydepladserne. Vod og forskellige former for nedgarn må ikke anvendes i vandløb, og ruser må kun sættes i vandløb fra sommer til efterår. Se også fiskeri.

Fiskeriet i ferskvand var i gammel tid vigtigere end fiskeriet i saltvand, men i dag er der kun ganske få egentlige erhvervsfiskere i danske ferskvandsområder. Retten til at drive fiskeri tilkommer ejeren af den grund, der ligger nærmest ved fiskevandet, og der er fortsat et mindre fiskeri fra disse bredejere til eget forbrug.

De officielt registrerede fangster af fisk i ferskvand udgjorde årligt i gennemsnit i perioden 1983-92 for spisefiskene ål, sandart, aborre, gedde, laks, havørred og helt ca. 200 t, samt for skidtfisk, som væsentligst er skalle, brasen, flire og hork, ca. 210 t. Hertil skal lægges en stor, men ukendt mængde fisk fanget af lejlighedsfiskere, sportsfiskere og lodsejere. I 2004 var det kommercielle fiskeri efter konsumfisk noget reduceret med en officiel landing på ca. 130 t. Fortsat gælder dog, at der herudover fanges en hel del flere ferskvandsfisk af lystfiskere.

Sportsfiskeri med stangredskaber, flue, spinner, pirk mv., var stærkt stigende i 1900-t., og det rekreative fiskeri er i dag det vigtigste i de ferske vande. Se også lystfiskeri og ål (fiskeri).

Ferskvandsfiskeriloven

Ferskvandsfiskeriloven af 26.3.1898 beskrev bl.a. fiskeriretten, fiskeriministerens muligheder for gennem bekendtgørelser at fastsætte nærmere regler om fredningstider og mindstemål for fisk og krebsdyr, anvendelse af fiskeredskaber, fredningsbælter, fiskesluser forbi opstemninger samt udsætning af fisk og krebsdyr. Loven blev ophævet i 1992 og blev en del af Fiskeriloven.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig