krebsefiskeri

Krebsefiskeri, fiskeri efter krebs; må i Danmark kun foretages i perioden 1/8-30/9 for hunkrebs og 1/4-30/9 for hankrebs, og man må kun tage krebs større end 9 cm (fra spidsen af pandetornen til svømmeviftens faste bagkant). Fredningsperioden er sat for at sikre parringen, som sker om efteråret, og for hunnernes vedkommende for at sikre udvikling og klækning af æggene i maj-juni. Se også krebs.

Fiskeri foregår om natten, hvor krebsene er aktive og søger føde. Krebsebrik, -bur og -ruse er lovlige redskaber. En krebsebrik er et lille sænkenet, hvor madding, fx kød, fastgøres i midten af nettet, som sænkes ned på bunden. Krebsene lugter maddingen og vandrer ind i nettet, som hales op og tømmes ofte. Krebsebur og -ruse har hhv. én åbning i toppen eller mindst to åbninger i siderne. I begge ophænges madding inde i redskabet på en sådan måde, at krebsene lugter maddingen og vandrer ind i redskabet, men ikke kan spise maddingen. Dette sikrer, at flere krebs kan blive fanget i løbet af natten. Begge redskaber udlægges ved mørkets frembrud og tømmes ved solopgang. Udbyttet er afhængigt af lokalitetens kvalitet som opvækstområde for krebs. Udbytter på op til 2000 krebs pr. ha i småvande er set.