Madding, agn, lokkemiddel til fangst af fisk og krebsdyr. Maddingen kan bestå af orme, insekter, småfrugter, melklumper og meget andet. Den kan anbringes på en krog, i en ruse eller i en hummertejne. I forbindelse med lystfiskeri i ferskvand er fremstillingen af kunstig madding en hel kunst for sig.