Berbertæpper, fremstilles af berberstammer i det nordlige Afrika. Foruden fladvævede og knyttede tæpper kendes saddeltasker, teltbånd og andre brugstekstiler. Mønstrene er for det meste rent geometriske. Nogle berbertæpper er udført i naturfarvet uld, til andre er der anvendt stærkt lysende, syntetiske farver, som ikke altid er lysægte. Se også nordafrikanske tæpper.