Kevlar®, DuPont-koncernens aramidfiber (aromatisk polyamid). Kevlar® er én af de stærkeste fibre, fem gange stærkere end stål ved samme vægt; den er gul og kan ikke farves og er modstandsdygtig over for høje friktionspåvirkninger og for temperaturer fra -140 °C til 450 °C. Den har lav vægtfylde og anvendes bl.a. til skudsikre veste, bremsebelægninger, sikkerhedsmateriel og punktérfri dæk til cykler.

Se også tekniske tekstiler og uorganiske fibre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig