Jagt opfattes ofte som en af de få tilbageværende rester af menneskets oprindelige levevis. Men jagt har kun i visse samfund og under særlige omstændigheder været den vigtigste måde at skaffe føden på. Vore allertidligste forfædre har levet af, hvad de fandt på vandringer rundt i landskabet. Størstedelen af kosten var nok planter, mens kød — en vigtig protein- og fedtkilde — især skaffedes fra kadavere.
For ca. 2,4 millioner år siden udvikledes de første redskaber, der anvendtes til opskæring og som økser. Det er sandsynligt, at vore forfædre har jaget mindre bytte, ligesom man i dag kan se bl.a. chimpanser og bavianer jage andre abearter og fx antilopekid, men sikre tegn på, at jagt var en vigtig næringsvej, kendes først fra neandertalere og det moderne menneske.
Neandertalere jagede bl.a. uldhåret næsehorn og andet storvildt. Man har siden 1950'erne ment, at tilsyneladende marvspaltede dådyrknogler fundet i Hollerup Kiselgurgrav var det ældste jagtfund i Danmark efter neandertalere. Men nye undersøgelser af knoglerne (2012) har vist, at de ikke bærer spor efter menneskelig bearbejdning.
Mange stammer af det moderne menneske udviklede sig til yderst effektive storvildtsjægere, fx forsvandt næsten alt storvildt i Amerika i løbet af få tusinde år efter den seneste menneskeindvandring for ca. 12.000 år siden. Indvandringen skete fra Sibirien til Alaska; arktiske egne, hvor jagt er den eneste måde at overleve på, da plantevæksten er for sparsomt et fødegrundlag. Byttedyr kan bruges både som energirig næringskilde samt til varme pelse og vindtætte huder. Nutidens jæger- og fangersamfund findes blandt aleuter og inuitter i Arktis, og kommerciel jagt på pelsdyr sker især i arktiske egne. Omtrent indtil slutningen af den sidste istid for ca. 11.000 år siden levede alle mennesker som jægere og samlere, men i dag skaffer en forsvindende lille del af verdensbefolkningen deres udkomme på denne måde.
I Danmarks fortid var jagt og især indsamling den vigtigste næringsvej i jægerstenalderen indtil jordbrugets indførsel for 4000 år siden. Fund fra bopladser og køkkenmøddinger viser et meget varieret byttevalg, og skeletfund af undslupne urokser ramt af flere pile viser, at jagt blev drevet i fællesskab.
Med jordbrugets indførsel fik jagt en ny betydning som kontrol af skade- og rovdyr, såkaldt regulerende jagt, og store rovdyr som bjørn og ulv blev holdt nede eller udryddet. Jagten har sandsynligvis været relativt fri; bopladsens beboere har sikkert jaget i den nærmeste omegn.
Ca. 1000 e.v.t. skete de første indskrænkninger i jagtretten; sandsynligvis var det hjortevildtet, der blev forbeholdt den herskende klasse. Bønder, præster og borgere blev med tiden pålagt stadig flere begrænsninger i deres ret til jagt og fangst, og der var strenge straffe for krybskytteri. I løbet af 1500-, 1600- og 1700-tallet pålagde kongen også adelen en del jagtbegrænsninger, bl.a. ved at oprette vildtbaner, dvs. store områder, hvor al jagt var forbeholdt kongen og hans jagtfolk. For konge og adel var jagten en del af opdragelsen som kriger, og mange danske konger har været ivrige jægere. Valdemar den Store var en ivrig falkejæger, og da Valdemar Sejr i 1223 blev taget til fange, skete det i forbindelse med en jagt på Lyø. Valdemar Atterdags jagtglæde er beskrevet i På Sjølunds fagre sletter, som dog er baseret på et gammelt europæisk vandresagn om den vilde jagt. Christian 5.s tidlige død i 1699 er sat i forbindelse med en ulykke under parforcejagt i Jægersborg Dyrehave.
Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten.
Siden er der med hver ny jagtlov sket en stramning af reglerne for jagtudøvelse som en løbende tilpasning til stigende antal jægere, flere og bedre våben, øget mobilitet og mere fritid.
Jagt spiller ikke længere nogen større rolle som næringsvej, men dyrkes i stedet for sine rekreative værdier.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.