Krybskytteri er en uberettiget jagtudøvelse på steder, hvor jagtretten tilkommer andre. I middelalderen var straffen for at drive krybskytteri hård; den københavnske reces af 1537 gjorde krybskytter fredløse, og der findes fra denne periode en række tilfælde, hvor folk er blevet hængt for krybskytteri.

Faktaboks

Også kendt som

vildttyveri

I tiden efter 1840 førte nye jagtbestemmelser til udbredt krybskytteri. Ofte var der tale om professionelle udøvere, og kampen mod krybskytteri kunne være voldelig; det er hændt, at såvel krybskytter som jagtbetjente er blevet skudt. I Danmark var krybskytteri almindeligt udbredt indtil 1930'erne, men i dag forekommer det sjældent. I tidligere tider nød krybskytteri en vis folkelig sympati, hvilket kommer til udtryk i fx historien om Robin Hood og i St.St. Blichers Røverstuen (1827).

De anvendte jagtmetoder var især skydning af hjortevildt, fangst af harer i snarer, nedstikning med spyd af fasaner på sovepladserne og brug af giftbrokker (småfugle præpareret med stryknin) til ræve. Jagten foregik naturligt nok ofte om natten. Se også fældefangst og jagt.

I dansk ret anses som krybskytteri dels jagt på et areal, som en anden har jagtretten til, uden den andens samtykke, dels færden med jagtredskaber på en andens terræn og afhentning derfra af vildt, som er anskudt på egen jagtgrund. Straffen for krybskytteri fremgår af Lov om jagt og vildtforvaltning, nemlig bøde og konfiskation, i grove tilfælde frihedsstraf og frakendelse af jagttegn. Tilegnelse af hjortevildt fra en indhegnet dyrehave er ikke krybskytteri, men tyveri.

Krybskytteri er udbredt i dele af Afrika og Asien, hvor der foregår en livlig illegal handel med produkter som fx næsehornshorn, elfenben og skind og knogler fra rovdyr. Mange steder kolliderer gamle jagttraditioner med statslige fredninger som fx i Kenya og Tanzania, hvor der satses på safariturisme; i flere nationalparker søges krybskytteri bekæmpet ved indsættelse af bevæbnede vildtbetjente. Grænsen mellem den lokale bondes nødværge og krybskytteri mod staten kan være svær at trække, fx i forbindelse med jagt på fredede dyr, der forårsager skader på afgrøder.

Selv om krybskytteri i Danmark næppe udøves for at overleve eller skaffe kød til husholdningen, hænder det alligevel med års mellemrum herhjemme, at der rejses sager herom. Målet med krybskytteriet synes oftere at være målrettet et flot trofæ som geviret fra hjortevildtet mere end kødet. Der går årligt rygter om natligt skyderi (der generelt er forbudt i Danmark), og fænomenet kan altså ikke siges at være udryddet selv i et så velstående land som Danmark. Dog er det fortsat ganske sjældent, og antalsmæssigt er det vildt, der nedlægges af krybskytter, forsvindende lille i forhold til, hvad der nedlægges på almindelig lovlig jagt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig