Parforcejagt er en forfølgelsesjagt, hvorunder jægere til hest og vha. hunde jager vildtet til udmattelse, så det kan dræbes med lanse eller hirschfænger.

Faktaboks

Etymologi
Første led i ordet parforcejagt kommer af fransk par force 'med magt'.

Parforcejagt udvikledes i Europa og nåede sin kulmination i 1700-tallet. Det var især kronvildt, men også vildsvin, ulve og ræve, der blev jaget.

I Danmark blev den sidste parforcejagt afholdt i 1887; i Storbritannien blev parforcejagt på ræv forbudt i 2004 efter år med højlydte protester fra dyreværnsforeninger. Parforcejagt videreføres i mange lande som en helt ublodig, men krævende jagtridning i form af hubertusjagt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig