Faktaboks

Ole Henriksen
Født
1951

Ole Henriksen, f. 1951, dansk kosmetiker. Ole Henriksen blev født i Nibe og rejste som ung en del i Indonesien. Her blev hans interesse for skønhedspleje vakt efter et besøg på en klinik i Jakarta. Efter en uddannelse som showdanser i New York fortsatte han til London, hvor han færdiguddannet som kosmetiker i 1975.

Ole Henriksen har siden formået at skabe sig en karriere som kosmetiker i Hollywood, hvor han i 1998 åbnede klinikken OleHenriksen Face/Body, der er blevet en stor succes blandt filmbyens velhavende og berømtheder. Hans effektive hudbehandlinger og en stor palet af produkter er bl.a. baseret på naturlige olier og udtræk fra planter.

Ole Henriksen har bl.a. udgivet selvbiografien Et ærligt liv (2009) og har deltaget i flere danske tv-programmer.

Ole Henriksens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig