Ekstremsport er en samlebetegnelse for en række sportsgrene, der med udspring i især USA er vokset frem siden 1960'erne, men ofte har rødder længere tilbage.

Faktaboks

Også kendt som

risikosport; eventyrsport; ultrasport; ekstremidræt

Kendetegn

Karakteristisk er et betydeligt faremoment, mens konkurrenceelementet er sekundært eller helt fraværende. Ekstremsport udøves med henblik på en udvidelse af det muliges grænser, og udfordringen findes i mødet med elementerne. Andre risikable sportsgrene som fx boksning, hvor modstanderen udgør faren, omfattes således ikke af kategorien.

Typiske aktiviteter

Typiske aktiviteter er dybhavsdykning, ekstremsurfing og white water rafting; bjergbestigning, klatring og caving (huleudforskning); ekstremski, speedskiing og snowboarding; paragliding, skydiving, bungeejumping og base jumping (udspring fra bygning e.l. med åben faldskærm).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig