Faktaboks

Sepp Blatter

Joseph Blatter

Født
10. marts 1936

Sepp Blatter, Joseph Blatter er en schweizisk sportsleder.

Efter en periode som generalsekretær i det schweiziske ishockeyforbund i 1970'erne var han 1981-98 generalsekretær og herefter præsident for det internationale fodboldforbund (FIFA). Trods anklager om svindel og korruption blev Sepp Blatter i 2002 med stort flertal genvalgt som FIFAs præsident.

I 2015 blev han atter genvalgt. En amerikansk undersøgelse af magtmisbrug og korruption samt følgende straffesager satte FIFA og Sepp Blatter i et dårligt lys, og han valgte derfor kort efter sin valgsejr at gå af i 2016. Men i 2015 blev han suspenderet af FIFA for en periode på otte år (i 2016 nedsat til seks år) samt idømt en bøde. FIFAs afgørelse var udfaldet af en sag mod Sepp Blatter og Michel Platini for svindel med FIFAs midler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig