Jiu-jitsu er en japansk kampkunst, hvori en ubevæbnet forsvarer pacificerer en evt. bevæbnet angriber.

Faktaboks

Etymologi
Ordet jiu-jitsu er dannet af japansk jujutsu, af ju 'blød' og jutsu 'teknik, kunst'.

Grundprincippet i jiu-jitsu er, at eftergivenhed besejrer styrke. Når en stærk og voldsom modstander angriber, sættes der ikke kraft mod kraft, men forsvareren viger, drejer sig og vender angriberens energi mod ham selv, fx ved at kaste ham.

Med samuraistandens opløsning blev mange jiu-jitsu-skoler lukket efter 1868, men grundlæggeren af judo formåede med sin sportslige og moralske variant af jiu-jitsu at vende denne udvikling ca. 1900.

I Danmark dyrkes jiu-jitsu bl.a. af mange piger som en selvforsvarsteknik. Ju-jutsu, som er en integration af jiu-jitsu, judo, karate og aikido, dyrkes som selvforsvar og som konkurrencesport.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig