.

Roadracing er motorcykelsport, der køres på lukkede asfaltbaner eller afspærrede vejanlæg. Sporten er global med stor kommerciel og mediemæssig interesse.

Faktaboks

Også kendt som

TT-løb; MotoGP

Motorcyklerne er hårdt tunede maskiner i flere klasser fra 80cc op til 1300cc. De hurtigste yder op mod 200 hk og har en topfart på over 300 km/h. De årlige grandprixløb om verdensmesterskabet, der ofte samler op mod 200.000 tilskuere, har været afholdt siden 1949, og danske mesterskaber har eksisteret siden 1957.

I Danmark er sporten organiseret af Danmarks Motor Union (DMU) og dyrkes i 7-8 klubber af omkring 500 udøvere med licens. Der køres roadracing på Jyllandsringen, Ring Djursland og Padborg Park, og derudover er danske kørere henvist til baner i udlandet.

Fra TT til MotoGP

Danske Børge Wærum Nielsen opnåede i 1973 en historisk 4.-plads ved det svenske VM grandprix.
.

Udtrykket TT stammer fra 1907, hvor man på den engelske ø Isle of Man fandt på at lave et motorcykelløb øen rundt for de mange turister, der gæstede øen med deres maskiner. Løbet blev kaldt Tourist Trophy – turistpokalen – forkortet TT. Dette udtryk blev siden over hele verden synonymt med asfaltløb for motorcykler. Først mange år senere gik man over til at kalde sporten roadracing. I Danmark skiftede DMU’s officielle blad, Motorbladet, fra ”TT-løb” til ”Road Racing”i midten af 1970’erne.

I 1949 fik den internationale motorunion, FIM, koordineret og regelsat årlige grandprixløb om verdensmesterskabet i flere klasser. Også her skiftede man efterhånden TT-begrebet ud med roadracing. Sporten blev hurtigt et stort udstillingsvinde for motorcykelfabrikanter og producenter af diverse udstyr og tiltrak enorme sponsorater og økonomi. Samtidig med tv-mediets udvikling har roadracing – i perioder – opnået global interesse på højde med bilsportens grandprix-serie om verdensmesterskabet i Formel 1.

I 2002 blev de verdensomspændende løb i de fire vigtigste klasser omdøbt til MotoGP, MotoGP 2, MotoGP 3 og MotoGP E. Nationalt køres der i mange lande i flere klasser og aldersgrupper, ligesom der også køres løb med sidevogn.

Stjerner

Italienske Giacomo Agostini blev verdensmester 15 gange
.

Blandt sportens allerstørste profiler findes kørere som Giacomo Agostini, født i Monza i Italien i 1942. Agostini blev verdensmester 15 gange, og mellem 1963 og 1977 vandt han 122 løb ud af 194 starter.

Andre store vindere er australske Mick Doohan (f. 1965), britiske John Surtess (1934-2017) og Mike "the bike" Hailwood (1940-1981), som begge også fik en stor karriere i Formel 1. Amerikanere som Wayne Rainy (f. 1960), Eddie Lawson (f. 1958) og Kenney Roberts (f. 1951) var med til at løfte sporten i Nordamerika. Efter årtusindeskiftet har italienske Valentino Rossi (f. 1979) været sportens mest vindende kører.

Roadracing i Danmark

Roadracing er en vigtig del af Danmarks Motor Union.
.

Den 5. juni 1955 åbnede Roskilde Ring, der efter ét løb som jordbane blev asfalteret og dermed blev Danmarks første permanente asfaltbane. Det betød en helt ny tidsalder for dansk motorsport og en tid for pionerer. Forrest blandt dem, der så betydningen af at reducere vindmodstanden, var den københavnske motorcykelforhandler og speedwaykører Erhardt Fisker (1918-1998). Han forstod, at det var vigtigt at ”fylde” så lidt som muligt og derigennem opnå mere fart.

Senere fik Danmark flere asfaltbaner, hvor både bilsport og roadracing kunne trives. Aarhusianske Franz Kroon (1941-1982) var en markant kører i en lang årrække, og Kroon var også mentor for Børge Wærum Nielsen (f. 1948), som den 21. juli 1973 opnåede en fornem 4.-plads ved det svenske VM-grandprix på Anderstorp. Det er det flotteste internationale resultat i dansk roadracing.

I 1994 blev Anders Rasmussen Europamester i 750cc, men havde ikke økonomisk støtte til at kunne klare sig i VM-sammenhæng. Kørere som Chris Fisker, René Prang (f. 1968), Flemming Kistrup, Chris Jensen (f. 1963) og Robin Harms (f. 1981) har også opnået nordiske mesterskaber og pæne internationale resultater for Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig