Ferrari hentede i 1996 den dobbelte verdensmester Michael Schumacher, som dog ikke umiddelbart leverede mesterskaber til sit nye team. I 2000 skete det endelig, og de næste fire år sad Schumacher og Ferrari tungt på VM-titlen. 2006-sæsonens sidste grandprix, afholdt i Brasilien, blev også Schumachers sidste; her lykønsker han sin holdkammerat og vinderen af løbet, Felipe Massa (f. 1981), som dette år kørte sin første sæson for Ferrari.

.

Ferrari, italiensk formel 1-team, ejet og drevet af bilfabrikken Ferrari. Ferrari deltog i 1950 i det første formel 1-VM og har som det eneste team kørt samtlige sæsoner lige siden. De første VM-titler blev vundet 1952-53. Resultaterne har været præget af talrige op- og nedture, men fra midten af 1990'erne har Ferrari fastslået sin position som det mest succesrige team i formel 1-historien.

Verdensmesterskabet er vundet for Ferrari af racerkørerne Alberto Ascari (1918-55), Mike Hawthorn (1929-59), Phil Hill (1927-2008), John Surtees (1934-2017), Niki Lauda, Jody Scheckter (f. 1950), Michael Schumacher og Kimi Räikkönen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig