Mika Häkkinen, f. 1968, finsk racerkører, siden 1991 bosat i Monaco. Efter en succesfuld periode med bl.a. karting, formel Ford 1600 og britisk formel 3 debuterede Häkkinen i 1991 i formel 1, hvor han hurtigt etablerede sig som en af verdens bedste kørere. Fra 1993 kørte han for McLaren, med hvem han vandt i alt 20 grandprixer og VM-titlerne i 1998 og 1999. Häkkinen stoppede i formel 1 med udgangen af sæsonen 2001, men gjorde siden comeback i det tyske standardvognsmesterskab DTM.