Optimistjolle, international børne- og ungdomsjolle, tegnet af amerikaneren Clark Mills (1915-2001) i 1947 på opfordring fra velgørenhedsorganisationen The Optimist Club of America; længde 2,30 m, bredde 1,13 m, sejlareal 3,5 m2. Jollen er bygget på knækspant med pramstævn og har sprydsejl.
Optimistjollen udbredtes via Danmark og er i dag verdens største klasse. De fleste klubber benytter den til at uddanne børn. Der sejles VM, NM og DM, også for hold.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.