ski

Ski, befordringsmiddel, der anvendes på sne (og vand, se vandski). Ski fungerer som en slags forstørrelse af fodens bæreflade og forøgelse af sålens glidende egenskaber. Der fæstnes én ski til hver fod undtagen i monoski og snowboard.

Ski var tidligere af træ; nu benyttes hovedsagelig kunstmaterialer som glas- og kulfiber. Ski med hjul, rulleski, bruges til træning uden for snesæsonen.

Alpine ski anvendes til styrtløb, super-G, stor- og specialslalom, freestyle, telemark samt til rekreation. Fælles er skienes indsving eller talje, som giver gode svingegenskaber, idet de udelukkende er beregnet til nedkørsel.

Nordiske ski til langrend (klassisk og fri stil) har gode egenskaber til fart i modbakke og ingen indsving. Klassiske ski smøres med fæstesmøring under foden i en såkaldt vokslomme.

Hopski er meget lange og brede for at give gode svæveegenskaber.

Til skiløb uden for præparerede løjper, fx til rekreations- eller ekspeditionsformål, anvendes turski, fjeldski og randoneeski, som er solide og har relativt gode egenskaber til både op- og nedkørsel.

Skisålerne smøres normalt med paraffinvoks for at opnå gode glideegenskaber, klassiske langrendsski endvidere med oliebaseret fæstevoks, som både giver fast kontakt til sneen i frasparket og glidende egenskaber ved fart.

Ski fastgøres til en støvle med forskellige bindinger: Alpine skistøvler er fikseret til skien fra tå til hæl, mens nordiske skistøvler kun bindes ved tåspidsen, evt. med kabel om hælen.

Skistave understøtter skiløbet ved at skabe fart ved træk og skub (langrend) eller blot balance og støtte (alpint). I hop, snowboard og akrobatik anvendes ikke stave.