Skydesport. Prototyper på sportsskydevåben. Grovpistol har omtrent samme udformning som standard-/sportspistol.

.

Skydesport, idræt, hvor udøverne inden for et givet tidsrum og på en bestemt afstand affyrer et fastsat antal skud med et sportsskydevåben (riffel, pistol/revolver eller haglgevær) mod en almindeligvis ringinddelt skive.

Der kan også skydes mod skiver i bevægelse af form som et vildsvin (vildtmålsskydning) og mod lerduer, der slynges ud fra kastemaskiner (flugtskydning). Skydestillingen kan være stående, knælende eller liggende.

Moderne konkurrenceskydning betjener sig af præcisionsskydevåben, der på riffelsiden samt fripistol og luftpistol alle er enkeltskudsvåben, mens resten af pistolvåbnene er halvautomatiske. Skiverne er selvmarkerende med en umiddelbar elektronisk resultatformidling.

I henhold til Våbenloven kan enhver dansk uberygtet person som medlem af en skytteforening opnå tilladelse til at erhverve og anvende et sportsskydevåben.

Discipliner

Officielle internationale sportsskydninger udøves på inden- og udendørs skydebaner over 10, 25, 50 og 300 m samt på specielle flugtskydningsbaner. Der kan nationalt forekomme variationer i skydeprogrammer og -baner.

På 10 m indendørs baner afvikles skydeprogrammerne for luftriffel og -pistol samt løbende vildtmålsskydning med luftriffel, alle af kaliber 4,5 mm. 25 m indendørs baner anvendes alene til pistolprogrammer for standardpistol, sportspistol samt silhuetpistol, alle af kaliber 5,6 mm, samt grovpistol eller -revolver, kaliber 7,62-9,65 mm. 50 m-banerne er beregnet til gennemførelse af fripistolprogrammet, sports- og fririffelskydningerne samt 50 m-vildtmålsprogrammet med riffel, alle af kaliber 5,6 mm. 300 m-banerne bruges kun til afvikling af sports- og frigeværkonkurrencer, maks. kaliber 8 mm. Flugtskydningsbaner anvendes til lerduedisciplinerne skeet, trap og dobbelttrap, der skydes med haglgevær.

Historie

Skydesporten kan med sikkerhed føres tilbage til 1300-t., hvor man i Schweiz i byerne Solothurn og Bern afholdt byskyttestævner i hhv. 1378 og 1380. Disse skyttefester dannede skole; således findes beretninger om en skiveskydningskonkurrence over 200 m i Eichstädt i Bøhmen 1477.

I Danmark eksisterede allerede fra 1334 verdens formentlig ældste skyttegilde, Det Danske Kompagnie, i dag Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab.

Det var imidlertid først fra midten af 1800-t., at skydning som idræt begyndte at gribe om sig internationalt, og de mere avancerede sportsskydevåben, herunder pistoler og revolvere, dukkede ikke op før i begyndelsen af 1900-t.

Organisation

Den organiserede skydesport på verdensplan tæller i dag ca. 65 mio. medlemmer fra ca. 150 medlemslande, alle optaget i International Shooting Sport Federation (ISSF, tidl. UIT), stiftet 1907. European Shooting Confederation (ESC) blev stiftet 1969. I Danmark er sporten organiseret i De Danske Skytteforeninger (DDS), Dansk Skytte Union (DSkyU) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF).

ISSF afholder verdensmesterskaber hvert fjerde år med 15 individuelle skydediscipliner for mænd og otte for kvinder. I alle konkurrencer afholdes samtidig hold-VM med tre deltagere pr. hold. Sportsskydning har været på det olympiske program siden 1896 og indgår nu med 15 individuelle skydediscipliner, ti for mænd og fem for kvinder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig