Faktaboks

Fred Perry
Frederick John Perry
Født
18. maj 1909, Stockport, England
Død
2. februar 1995, Melbourne, Australien
Fred Perry
Fred Perry. Foto fra mellem 1934 og 1936.

Fred Perry var en britisk tennisspiller. Han var den første, som vandt alle fire grand slam-turneringer, omend ikke i samme kalenderår: Wimbledon (1934, 1935 og 1936), US Open (1933, 1934 og 1936), Australian Open (1934) og French Open (1935).

Fred Perrys karriere

Perry indledte karrieren som bordtennisspiller (VM-guld 1929) og var som søn af en Labour-politiker ugleset i de aristokratiske tenniskredse, selvom han også nåede at føre det britiske landshold til fire finaletriumfer i Davis Cup (1933, 1934, 1935 og 1936).

Fred Perry har lagt navn til tøjmærket Fred Perry.

Fred Perrys grand slam-titler fordelt på år

År Grand slam-turnering
1933 US Open
1934
Australian Open, Wimbledon, US Open
1935 French Open, Wimbledon
1936 Wimbledon, US Open

Fred Perrys grand slam-titler fordelt på turneringer

  • Australian Open (1): 1934
  • French Open (1): 1935
  • Wimbledon (3): 1934, 1935, 1936
  • US Open (3): 1933, 1934, 1936

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig