Wimbledon er en årlig tennisturnering, der spilles i bydelen Wimbledon i London i løbet af to uger i juni og juli. Det er den ældste af de fire grand slam-turneringer og siden 1988 den eneste, der spilles på græsbane. Turneringen er verdens ældste og mest prestigefyldte tennisturnering. Den har været afholdt siden 1877, kun afbrudt i årene 1915-1918 og 1940-1945 af verdenskrigene samt i 2020 pga. coronapandemien. Fra 1884 deltog også kvinder.
Faktaboks
- Også kendt som
-
The Championships
- Læs mere: vindere af mændenes Wimbledon
- Læs mere: vindere af kvindernes Wimbledon
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.