.
.

Ferie er oprindelig betegnelsen for helligdage, hvor der ikke blev arbejdet, i den romerskkatolske kirke for hviledage i forbindelse med kirkelige fester, helgendage o.l. og siden generelt for en række sammenhængende fridage, hvor der rekreeres og fx ikke gives undervisning eller afholdes retsmøder.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ferie kommer af latin feriae.

Historisk udvikling

Begrebet ferie vandt først indpas i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen bevirkede, at tilværelsen blev inddelt i arbejde og fritid. Indtil da var ferie et ukendt fænomen for arbejdere og stort set forbeholdt det højere borgerskab, visse grupper af offentligt ansatte samt kunstnere og folk i liberale erhverv. Omkring år 1900 udviklede borgerskabet i Nordeuropa en særlig landliggerkultur, hvor familierne inklusive tjenestefolk om sommeren flyttede ud til sommerboliger på landet eller ved havet, søer, floder m.m.

Danmarks første sommerhusudstykning fandt sted ved Horneby Sand lige vest for Hornbæk. De første parceller, som staten udstykkede, blev solgt i 1886, og køberne var primært velhavende københavnere med overretssagfører Harald Christian Plockross i spidsen. Han købte hele syv parceller, som han bebyggede i stil med italienske landhuse i samarbejde med arkitekten Andreas Christensen med henblik på videresalg.

Et forbud mod søndagsarbejde fra 1891 fik i Danmark stor betydning for udviklingen af kolonihavebevægelsen med kolonihaver på lejet grund i byernes randområder. Denne rekreationsform var navnlig yndet af arbejdere og håndværkere i sommermånederne.

De første gratis feriekolonier for skoleelever under tilsyn af lærere blev etableret i Schweiz i 1875 og i Danmark i 1899. Ikke mindst skoleinspektør Christian Østrup (1891-1981), der 1933-61 var leder af den allerede i 1854 oprettede komité for københavnske skolebørns ferieophold, ydede en stor indsats for bybørns ferieophold på landet. Komitéens arbejde blev i 1961 overtaget af Børnenes Kontor, hvor der formidledes landophold for bybørn og ydedes andre former for hjælp til især børnerige familier.

Med tiden vandt weekender, et begreb opstået i England, og kortere ferier stadig større udbredelse, og i 1919 holdt ca. 20 % af de organiserede arbejdere i Danmark ferie. I 1934 var tallet steget til 47 %, selvom egentlig ferie med løn først blev indført med Ferieloven i 1938. Loven indebar i 1939 ni dages ferie med løn og i 1940 tolv dage.

I 1930'erne voksede de første weekendbyer med primitive og oftest selvbyggede weekendhytter frem i cykelafstand fra de større byer, fx langs Køge Bugt, ved Hasmark og Kerteminde på Fyn og omkring Aarhus ved Vejlby Fed. I 1938 oprettede fagbevægelsen Dansk Folkeferie, der til en begyndelse var baseret på organiserede selskabsrejser med tog eller bus eller i form af cykelferie rundt i Danmark. Andre initiativer var arbejderferie i landbohjem, ferie i bungalower og egentlige feriebyer, hvoraf den første blev opført i Esbjerg i 1939. Senere oprettede Dansk Folkeferie feriebyer ved Gilleleje, Karrebæksminde, Marielyst på Falster og Middelfart. Befordringen foregik på cykel eller med offentlige transportmidler.

Den øgede fritid i mellemkrigstiden fremmede også friluftsorganisationer som spejderkorpsene, Dansk Vandrelaug, Dansk Camping Union og motorejernes forening FDM. Den oprindeligt tyske vandrefuglebevægelse fra slutningen af 1800-tallet med ungdomsherberger overalt bredte sig gradvis til andre lande, bl.a. Danmark, hvor ungdomsherberger, senere kaldet vandrerhjem, for medlemmer af vandrerlavene skød op mange steder med "Fjældstauan" ved Nexø som det første i 1919. I 1930 blev vandrebevægelsen og vanderhjemmene organiseret i centralorganisationen Herbergs-Ringen, der 2000 ændrede navn til Danhostel. Nyskabende var endvidere anlægget af strandparker til badegæster og soldyrkere tæt ved de store byer, fx ved Charlottenlund og Klampenborg (Bellevue) i 1932 nord for København.

Under Danmarks besættelse 1940-45 førte benzinrestriktioner, indskrænkninger i tog- og færgetrafikken, rationeringer og den indstillede udlandsturisme til, at cykel- og vandrerbevægelsen for alvor blev udbredt. Efter 2. Verdenskrig fik ferie på hotel og pensionat stigende konkurrence fra sommerhusene, som fra at have været primitive træhuse i stil med kolonihavehusene voksede sig større og større og til stadighed blev mere luksusbetonede, dels for at imødekomme ejernes behov, dels for at tilfredsstille ønskerne hos lejerne, der i stigende omfang var turister fra nabolandene. l

Fra 1950'erne og fremefter blev charterferie en ny faktor med organiseret masseturisme, især til Middelhavsområdet, med Tjæreborg Rejser og Spies Rejser som de førende rejsearrangører. Dertil kom for de yngre generationer fra 1972 interrail og rejser for studerende foranstaltet af Danmarks Internationale Studenterkomité (DIS). Desuden har den tiltagende bilisme resulteret i et kraftigt opsving for campingturismen i både ind- og udland.

Vinterferie

De første skoler i Danmark indførte en uges vinterferie i 1970'erne, men først i starten af 1990'erne blev vinterferien et landsdækkende fænomen. Den indførtes af hensyn til de forældre, der gerne ville have deres børn med på skiferie og derfor tog dem ud af skolen. I langt de fleste kommuner falder vinterferien i uge 7 eller uge 8.

Nye ferieformer

Udbuddet af feriemuligheder udvikles hele tiden i takt med tidens trends og efterspørgslen i de forskellige aldersgrupper. Som eksempler på tilbud til den yngre målgruppe kan nævnes kibbutz-ophold og de mere eller mindre organiserede jordomrejser samt de såkaldte adventure travels. Herved forstås rejser med hovedvægt på dramatiske oplevelser som fx rafting (sejlads på tømmerflåde), bjergbestigning, fjeldvandring, bjerg- og vægklatring, caving (huleudforskning), elastikspring, windsurfing og windgliding (drageflyvning) (se også risikosport).

I det hele taget er de mere traditionelle ferietyper som sommerhus-, camping- og sejlerferie i de senere årtier blevet udfordret af mere specialiserede ferieformer som ski-, herregårds-, hytte-, kro- og storbyferier samt ophold på ølejr, vinrejser til vindyrkende lande, handicapferier med særligt henblik på de handicappedes behov og krydstogtferier i bl.a. Østersøen, Middelhavet og Det Caribiske Hav.

Også de mindre vejrafhængige feriecentre med faciliteter som fx indendørs swimmingpools, sauna, tennisbaner, boblebad, legelande, billard, bordtennis og evt. tilknyttede badelande er blevet meget populære, især i Nordeuropa. Det samme gælder fænomenet miniferie med nogle få dages ophold på fx kroer eller storbyhoteller i Danmark eller nabolandene Norge, England, Tyskland, Polen, Sverige og Baltikum.

Aktiv ferie er ligeledes blevet meget udbredt. Hertil hører bl.a. golfferie, jagtrejser, hundeslædeferie i Grønland og andre arktiske og antarktiske egne, kano-, fiske- og rideferie, ferieophold på højskole og mere varierede ferieformer med kulturelt islæt.

Den øgede økologiske bevidsthed har manifesteret sig i byfornyelse i de eksisterende sommerhusområder, i økoturisme med ferie i uberørt natur, fx i regnskove og naturreservater, og i tanker om såkaldt grøn turisme om forskellige energi- og resursebesparende ferieformer. Således er den "grønne nøgle" en udmærkelse til hoteller, der efterlever en række miljøkrav.

Ferieloven

Alle lønmodtagere har ret til fem ugers ferie i henhold til Ferieloven, der trådte i kraft 1.9.2020. Derudover har mange ret til fem feriefridage (den sjette ferieuge), som er gennemført via overenskomsterne med virkning fra 1.1.2001. Feriegodtgørelse (12,5 % af bruttolønnen) skal løbende indbetales af arbejdsgiveren til FerieKonto, eller også skal der i ferieperioden udbetales sædvanlig løn samt et ferietillæg på minimum 1 %.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (3)

skrev Ole Morten Nygård

Jeg søgte på hvornår vinterferien blev indført i Danmark. En artikel i en avis skrev en gang at det var i 1970. Men jeg kan ikke se det bekræftet noget sted. Det kan være i forbindelse med kommunalreformen i 1970, og afskaffelsen af bl.a. fastelavns mandag som skolefridag. Jeg husker, at vi ikke havde vinterferie, da jeg gik i skole i 60’erne.

svarede Jørgen Hansen

Jeg kan ikke svare på stående fod, men vil forsøge at finde et svar og inkorporere det i den revidering af artiklen, som jeg arbejder på p.t.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig