Georg Carstensen forlod Tivoli allerede i 1848 efter en uoverensstemmelse med bestyrelsen, men Tivolis popularitet forblev uantastet. Tivoli forstod at spille på tidens strømninger og lod skandinavisme, nationalisme og patriotisme indgå i underholdning og dekorationer. I de første årtier var attraktionerne især Koncertsalens lette musik samt cirkus og teater med artister, tågebilleder og pantomime i Pantomimeteatret fra 1874, der er Tivolis ældste bygning.
I 1880'erne forandredes Tivoli markant. Da Københavns gamle fæstning med vold og stadsgrav blev sløjfet, forsvandt den landskabelige idyl, og Tivolisøen opstod. I 1888 indgik Tivoli som en del af Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling.
1800-tallets sidste årtier bragte nye attraktioner: eksotiske karavaner med forevisning af fremmede kulturer og deres levevis, ballonopstigninger, revy- og varietéforestillinger og frem for alt store friluftskulisser, hvert år med en ny scenografisk idé, fx japanske fester, Underverdenen og Nordpolen.
Samfundets og hovedstadens kraftige udvikling omkring århundredskiftet skabte ændrede vilkår for Tivoli, der fysisk tilpassede sig nye tiders krav. I begyndelsen af 1900-tallet vandt elektriciteten indpas, og Tivoli fik stor koncertsal, flere og udvidede friluftsorkestre, elegante storrestauranter og nye amerikanske forlystelser. Bjergrutsjebanen fra 1914 blev en kæmpesucces, og i 1916 rundede besøget for sæsonen 1 million.
I mellemkrigsårene fik Tivoli konkurrence fra det moderne frilufts- og sportsliv og den nye underholdning, film, radio og grammofon. Funktionalismen og den moderne byplanlægning var også ydre trusler mod Tivoli. I disse år fornyede haven sig med store dansesteder, spillehaller, nye forlystelser som radiobilerne samt folkelige plæneforestillinger, balletpantomimer, børneforlystelser, den udvidede Tivoli-Garde, haveanlæg og imponerende arrangementer med elektrisk lys, vand og blomster.
Under 2. Verdenskrig fejredes Tivolis 100-års-jubilæum som en national mærkedag. Året efter, i 1944, blev den populære forlystelseshave mål for et angreb fra Schalburgkorpset, hvorved Koncertsalen og store dele af Tivoli brændte. Genopbygningen trak ud, og først i 1956 kunne man indvie den ny koncertsal, dengang Nordens største med plads til 2.000 tilskuere.
I efterkrigsårene oplevede Tivoli en eksplosiv stigning i besøgstallet, der kulminerede i begyndelsen af 1970'erne med over 5 mio. Bebyggelsen og udnyttelsen blev intensiveret, og turismen fik øget betydning.
Tivoli Varietéens internationale stjerneoptrædener var i fokus i 1960'erne, og i 1970'erne kom plænekoncerter med folkesang og rytmisk musik samt børneteatret Valmuen til. Samtidig blev mange gamle Tivolitraditioner genoptaget. Koncertsalen var det kulturelle flagskib med klassisk musik, gæsteoptræden af berømtheder og moderne international ballet.
I 1980'erne faldt besøgstallet. Forlystelseshaven mærkedes bl.a. af ændringen i Københavns demografiske struktur, nye fritidsvaner og den såkaldte kartoffelkur.
I 1990'erne blev driftsresultatet utilfredsstillende. For at vende udviklingen iværksattes en række indgreb og fornyelser, herunder bl.a. mere målrettede og segmenterede tilbud. I 1994 afholdtes det første julemarked i Tivoli, og i 2006 åbnede haven for første gang for arrangementet Halloween i Tivoli.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.