Faktaboks

Coco Chanel

Gabrielle Chanel

Født
19. august 1883
Død
10. januar 1971
Coco Chanel i 1929.
Coco Chanel i 1929.
Af //Ritzau Scanpix.
Chanel-dragt.
Den klassiske Chaneldragt, her fra 1965 i lilla mohairtweed.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0
Chanel No. 5.
Den ikoniske parfume, Chanel No. 5.

Coco Chanel var en fransk modeskaber.

Hun begyndte sin karriere med salg af hatte, som hun selv fremstillede. I cirka 1910 fik hun egen butik i Paris, men hendes enkle tøjdesign slog først igennem ved de mondæne badesteder Deauville i 1913 og i Biarritz i 1915.

Fra 1919 til 1939 havde hun eget modehus i Paris. Stilen tilegnedes den moderne sporty kvindetype. Chanel accepterede som den første modeskaber kopiering af egne modeller til stormagasinernes kunder. Den kraveløse Chaneldragt i jersey og tweed med jakke, nederdel og skjortebluse, evt. cardigan, "den lille sorte" kjole og parfumen "No. 5" (1921) er alle blevet moderne klassikere på dén baggrund. I 1930'erne lanceredes tillige similismykker.

Chanel genåbnede i 1954 sit modehus med det samme enkle designkoncept og fik igen en stor kundekreds. I 1983 ansatte Huset Chanel Karl Lagerfeld som chef.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig