Den vel nok mest kendte danske modeanalyse til dato er R. Broby-Johansens kjolefrise fra bogen „Krop og klær“ (1953), her i uddrag for 1923-39. Den sociologiske sammenligning mellem USA's produktion (den stiplede linje) og kjolelængden styrkede en udbredt antagelse om, at man kan sætte lighedstegn mellem mode og luksusforbrug. Hypotesen er, at kjolerne er korte, når velstanden er stor: Når alle har råd til at købe stof nok, er der ingen grund til at vise velstanden frem. I dag suppleres den sociologiske metode af æstetiske og filosofiske modeanalyser.

.
Licens: Brukerspesifisert

Mode, det fænomen, at såvel påklædning og design som omgangsformer og levevis i bred forstand bestandig ændrer sig.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mode kommer via fransk mode fra latin modus 'måde'.

Begrebet mode knyttes normalt til tøjmode, og tøjmodens stadige forandring i den vestlige kulturhistorie afspejler kønslige, sociale, økonomiske og kulturelle ændringer. I 1900-t. blev stofforbrug og -kvalitet fx understreget i moden i lavkonjunkturperioder.

Kunstneriske strømninger inden for arkitektur, billedkunst og film har også tæt forbindelse til modens udtryk: I gotikken var ynde forbundet med lange opadstræbende linjer som i arkitekturen; i barok og rokoko havde hhv. den franske og den engelske havearkitektur stor indflydelse på former og farver; i 1920'erne understregede filmens bevægelige billeder, bilen og storbyernes elektriske lys bevægelsen og de slanke linjer i den korte kjolemode. For en gennemgang af den vestlige dragthistorie, se klædedragt.

Siden den europæiske renæssance har tøjmoden i samfundets øverste lag illustreret herskende normer. I Ludvig 14.s Frankrig opstod begrebet modelaps som betegnelse for enkeltindivider, hvis modefremtræden ikke længere svarede til deres sociale stand; i stedet knyttedes moden til tidsånden.

Dette luftige begreb slører det faktum, at et vidtfacetteret håndværk, en national silke- og kniplingeproduktion og en international distribution via modedukker sikrede Paris en førende stilling på modemarkedet i barokken.

Efter Den Franske Revolution, da borgerlig ligeberettigelse gennemførtes, blev modeskift i mandsdragten minimale. Til gengæld har damemoden siden industrialiseringen været kendetegnet af bestandige stilskift. Efter 1850 etableredes den parisiske haute couture, og tøjmoden blev i 1900-t. en slags seismograf for det moderne.

Modeskift kunne opdeles i to hovedsæsoner (sommer og vinter), og de parisiske modenyheder spredtes til hele den vestlige verden gennem illustrerede modeblade; på offentlige modeopvisninger anvendtes levende modeller.

Efter 1. Verdenskrig, da konfektionsindustrien voksede, udviskedes mange lokale og nationale særpræg. Efter 2. Verdenskrig er massefremstillet tøj blevet en verdensomspændende salgsartikel.

Modediktatet fra Paris (og London for herremodens vedkommende) blev undermineret af diverse ungdomsgrupper i 1960'erne og 1970'erne, da den amerikanske popkultur for alvor slog igennem.

Antimode, punk og den voksende købekraft hos unge har betydet, at et ungt ideal er blevet fremherskende. Haute couturen har fået en kuriøs, næsten kultagtig status af kunst, og de nye moder defineres lige så meget gennem billedmedierne som fra modecentrene Paris, London, New York, Milano og Tokyo.

Hastigheden for modeskift er vokset, og moden angiver ikke nødvendigvis social højstatus; den er stadig regulerende i mindre grupper, men det bliver vanskeligere at bringe og tolke modebudskaber. Alt og intet er mode, og selv billigt genbrugstøj kan få stor gennemslagskraft.

Da moden altid har haft en kulturelt regulerende funktion, har det ikke skortet på fordømmelser gennem tiden. Modedyrkelse er af kirken, i kunsten og i filosofien periodisk blevet betegnet som blot og bar forfængelighed.

I 1800- og 1900-t. genbruger moden ofte stiltræk fra tidligere perioder, forskudt med én generation (ca. 30 år), men dens tegn kan på ingen måde aflæses entydigt. Forklaringen på dens opståen og fortsatte betydning skal søges i to modsatrettede sociale behov: såvel ønsket om at vise et gruppetilhørsforhold som ønsket om at fremhæve individualitet.

Denne frihedstrang, der dominerer vestlig tankegang, har over fem århundreder spredt moden fra det lokale (bysamfundenes netværk) til det globale (verdensmarkedets netværk).

I nutidens massesamfund er modedesignede ting gjort til masseproducerede varer, og enhver forbruger er blevet en modeforbruger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig