• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

reformdragt

Oprindelig forfatter MThes Seneste forfatter Redaktionen

Reformdragt i løsthængende, let taljeret facon med raffineret besætning af fløjl og påstukne stofstrimler. I årene efter 1900 viste dame- og modeblade reformdragter, der var mere modeprægede end tidligere, men stadig i deres løse snit afveg fra modeidealet. Nordisk Mønster-Tidende 1903.

Reformdragt i løsthængende, let taljeret facon med raffineret besætning af fløjl og påstukne stofstrimler. I årene efter 1900 viste dame- og modeblade reformdragter, der var mere modeprægede end tidligere, men stadig i deres løse snit afveg fra modeidealet. Nordisk Mønster-Tidende 1903.

reformdragt, fornuftig og behagelig klædedragt til kvinder uden korset. Interessen for at indføre en sådan dragt tiltog betydeligt fra midten af 1800-t., bl.a. foranlediget af tidens kvindebevægelser. Et af de første forslag var bloomerdragten fra 1851 (se Amelia Bloomer). Idéen blev fulgt op i 1870'erne med en række forelæsninger af kvindelige læger i Boston og videreført til Europa. I Danmark stod Dansk Kvindesamfund bag fremstillingen af en reformdragt og udgav i 1887 bogen Om Sundheden og Kvindedragten. Hovedidéen bag dragtreformen var dels at flytte vægten af dragt og undertøj fra livet til skuldrene, dels at afskaffe korsettet, der skulle erstattes af et elastisk, uldent livstykke med bærekrave. Reformdragten blev designet i forskellige udgaver indtil ca. 1910, da moden skiftede til en løs og flydende dragtlinje, som ikke krævede et taljekorset. Flere af reformidéerne var dermed repræsenteret i den nye stil.