En kappe er det enkleste og mest udbredte overtøj. Den består af et stort, usyet, draperet klædningsstykke af stof, skind eller fjer, båret på skuldrene og rynket sammen ved halsen. Kappen er uden ærmer og har ofte en rund eller spids hætte, et snit som næsten ikke har ændret sig siden oldtiden.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kappe kommer af latin cappa 'kappe, hætte'

En kort, halvcirkelformet kappe hængt på én skulder var en del af mænds modedragt i 1600-tallets første halvdel. Militærets kappe er en lang overfrakke med stor krave og skulderslag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig