chemise, (fr. 'skjorte, særk', lat. camisia, af uklar opr.), 1 løs underkjole til kvinder. Ordet blev brugt fra begyndelsen af 1800-t. af den højere stand i stedet for særk. I dag er chemisen kort og ofte af silke.
2 helskåren kjole af tyndt, sædvanligvis hvidt stof, rynket sammen i taljen med bånd, moderne ca. 1785-1815. Chemisekjolen fik efterhånden højtsiddende talje; den blev båret uden korset og var nem at sy selv. Betegnelsen anvendes også om 1920'ernes enkle, løse kjole, der gik til lige under knæet.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_1000706.mp3 (7.32 kB) Ingen beskrivelse | Admin 29/01/2009 | |
| ud_a_128407.mp3 (7.32 kB) Ingen beskrivelse | Admin 29/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki