I 1500-tallet afløstes de lange, syede hoser af strømper, som kun dækkede knæet. Strømpestrikningen blev opfundet i Italien og kom derfra til Spanien. I 1589 opfandtes i England strømpestrikkestolen, den første strikkemaskine til strømper. De strikkede strømper blev populære, da de sad stramt om benet, men vandt først almindelig udbredelse fra ca. 1700. Strømperne var af silke, bomuld eller uld og blev holdt på plads af strømpebånd. Da mændenes bukser i 1800-tallet blev lange, afkortedes strømperne til sokker. Tilsvarende medførte den korte kjolemode i 1920'erne en stigende efterspørgsel efter de elegante silkestrømper. Efter 2. Verdenskrig slog nylon igennem i strømpemoden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.