Pandora, (efter Pandora), navnet på bemalede dukker i træ, der fra Ludvig 14. den Stores hof i 1600-t. hver måned sendtes til en bred kreds af Europas adelige iført de nyeste parisiske moder. De var ca. 90 cm høje og fandtes i to udgaver: Lille Pandora i hjemmedragt (negligé) og Store Pandora i festskrud. Dukkerne havde diplomatisk immunitet i krige og transporteredes uhindret over grænser. Se også mannequin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.