Ulster er en halvlang overfrakke, oprindelig af kraftigt tweedstof fra Ulster. Ulsteren er toradet og ofte syet af dobbeltvævet stof med ternet vrangside. Den har brede ærmeopslag, store lommer, rigelig vidde og er ofte forsynet med slag. Den kom på mode fra ca. 1910 til begge køn, kvindernes noget længere end mændenes.