Reklame for bh og korset med høj talje og lynlås, Magasin 1953. Firmaet Gossard blev grundlagt i USA i begyndelsen af 1900-tallet og åbnede afdeling i London i 1920'erne. Det har siden været et af de mest populære korsetmærker.

.

Et korset fra Wien, fra 1867.

Et korset er tætsluttende og afstivet undertøj. Historisk var det beregnet til at forme den kvindelige krop efter tidernes normer for kropsæstetik, men det blev undertiden også brugt af mænd, for eksempel de engelske dandyer i begyndelsen af 1800-tallet. I dag anvendes korset ved blandt andet visse sygdomme og belastende arbejde.

Faktaboks

Etymologi
Ordet korset kommer af fransk corset, afledt af corps 'krop', latin corpus.

Korset eller snøreliv?

Inddelingen af livstykker i snøreliv og korset er en adoptering af de engelske termer ’stays’ og ’corset’. Det er imidlertid usikkert, hvorvidt der har været en sondring mellem de to danske begreber før langt oppe i 1800-tallet. Snøreliv er blevet den gængse betegnelse for livstykker, der hang fra skuldrene, og som generelt var synlige i dragten. Korset betegner derimod et tætsluttet og afstivet undertøj, der vandt frem i 1800-tallet og med tiden erstattede snørelivet. Ordet korset ses dog benyttet i Danmark i 1700-tallet og må da nødvendigvis have været brugt om, hvad man i dag betegner snøreliv. En række andre termer som livstykke og bul er i tidens løb blevet benyttet til at beskrive lignende beklædningsgenstande.

Korsettets historie

Indsnøring af kvinders talje har givetvis en lang historie. For eksempel fik kvindedragten i 1300-tallet mere tætsluttende liv end tidligere; under dragten brugtes et stift bånd (cotte), som formede taljen. Men et egentligt beklædningsstykke til indsnøring af livet vandt først udbredelse blandt den europæiske elite i løbet af 1500-tallet, og dens popularitet skyldtes muligvis den franske dronning Katarina Medici (1519-1589). Omtrent 1550 begyndte man i Europa at adskille dragten i liv og skørt, begge dele afstivet. For at opnå den stramme, stive tragtform, som var på mode, indførtes et snøret korset med indsatte stivere af træ, metal eller fiskeben, der klemte busten flad og formindskede taljen.

I løbet af 1700-tallet var der en række kritiske røster, der argumenterede for det unaturlige og usunde ved at snøre taljen, og der blev gjort forsøg med dragter som chemisekjoler og empiresnit, der ikke krævede snøret talje eller kun begrænset snøring. Det snørede liv blev dog også anset for en væsentlig del af pigeopdragelsen blandt den europæiske elite, da det fordrede en ret holdning og en særlig gestik, der udgjorde, hvad der er blevet kaldt ’den aristokratiske silhuet’.

Kritikken fortsatte ind i det følgende århundrede, hvor en egentlig bevægelse mod brugen af korset blev dannet. Det medførte, at en række såkaldte reformdragter udformedes som alternativer til den snørede og fysisk begrænsende kvindemode. Trods sådanne bevægelser tiltog korsetsnøringen gennem 1890'erne, og korsettet blev bredt benyttet langt ind i 1900-tallet – og den smalle talje er fortsat en del af et vestligt skønhedsideal, selvom korsetter nu sjældent bruges.

I ca. 1910 slog en lettere og løsere dragtstil igennem, der ikke behøvede et stramt snørekorset. Det blev ikke afskaffet, men der indførtes mere elastiske materialer til modellering af kroppen.

Brug af korset i dag

Først i 1970'erne forsvandt korsettet og andre former for figurkontrol næsten helt, men i 1990'erne vendte det tilbage i modebilledet – ikke som undertøj, men som synlig kropsdekoration. Korsettet som undertøj har mistet sin oprindelige funktion, men ordet benyttes fortsat i modeverdenen om beklædningsgenstande, der overfladisk minder om det. Korsettet har fået erotiske undertoner og ses benyttet i lingeri i en reduceret form uden mulighed for væsentlig indsnøring af taljen.

Fra 2010’erne har såkaldt shapewear vundet frem i modeverdenen. Betegnelsen dækker over en elastisk underbeklædning, der trækkes over kroppen for at skabe et jævnt og glat udtryk ofte under kropsnært tøj, men det ses i stigende grad også benyttet i stedet for en bluse eller T-shirt. Shapewear er således en videreudvikling af de elastiske korsetter fra 1960’erne.

Særligt udformede medicinske korsetter er længe blevet benyttet særligt til at give støtte i ryggen i forbindelse med en række lidelser, men også ved brud. Sådanne rygkorsetter benyttes blandt andet til at behandle patienter med skoliose, hvor brugen af korset kan være medvirkende til at begrænse krumningen af rygsøjlen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (3)

skrev Peter Ole Kvint

1. Fejl: Artiklen er anti-kvindelige. Kvinderne fremstår som idioter.
2. Fejl: Kvinderne på landet skulle have en rank ryg, for at kunne bære tunge byrder på hovedet og samtidigt havde de meget belastende foroverbøjet arbejde i landbruget. Derfor havde de behov for en støtte i ryggen i form af en bul eller læder snøreliv. En rank ryg var også et tegn på at du ikke var blandt de allerfattigste og syge.
3. Fejl: Korsettet er en reformdragt opfundet af Roxey Ann Caplin og det fik sit gennembrud i 1851. Før 1851 så hang der 8 kg underkjoler plus dragten på kvindernes skuldre, og de kunne derfor vanskelig lave håndarbejde. Amelia Bloomer besøgte Roxey Ann Caplin og anerkendte hendes reformdragt, ved selv at gå i den.
4. Fejl: Når lægerne begrundede mange kvinders død med at de gik med korset, så var det fordi de selv var magtesløse over selv den mest banale infektion. Selv kvinder som aldrig havde gået med korset døde af deres korset, i følge lægerne.
5. Fejl: Artiklen skelner ikke mellem snøreliv og korset.
6. Fejl: "Korsetsnøring blev praktiseret, fra pigerne var små" dette er ikke helt rigtigt. Det var kun meget undtagelsesvis at piger fik et rigtigt korset før 15 års alderen.
7. Fejl: "dandyer" kendes kun fra en enkelt politisk satiretegning og kopier af denne tegning og henviser til noget, som eftertiden ikke helt forstår.
8. Fejl: Lægers og reformkvinder kæmpede imod korsettet og for sundheds-korset, som var blødere, mindre afstivet og seriøst sundhedsskadeligt, fordi det manglede stiverne til at fordele belastningen.
9. Fejl: "I 1970'erne forsvandt korsettet". Der var altså meget få, næsten ingen rigtige korsetter efter 1954.

svarede Ida Elisabeth Mørch

Tak for din kommentar. Når vi får tilknyttet en fagansvarlig til kategorien, vil vi bede vedkommende tage stilling til, om artiklen skal ændres.
Mvh. redaktionen

skrev Peter Ole Kvint

Det var ikke unormalt at kvinder fik mange børn, 14 børn var ikke nogen rekord. De kunne derfor godt havde behov for noget figur-kontrol, fordi brusken omkring brystbenet var blevet blød, ribbene bøjet og maven hang. Det var særligt et problem fordi tøj var så dyrt. De skulle helst kunne passe deres gamle taljemål så tøjet kunne syes om effer den nyeste mode.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig