Indsnøring af kvinders talje har givetvis en lang historie. For eksempel fik kvindedragten i 1300-tallet mere tætsluttende liv end tidligere; under dragten brugtes et stift bånd (cotte), som formede taljen. Men et egentligt beklædningsstykke til indsnøring af livet vandt først udbredelse blandt den europæiske elite i løbet af 1500-tallet, og dens popularitet skyldtes muligvis den franske dronning Katarina Medici (1519-1589). Omtrent 1550 begyndte man i Europa at adskille dragten i liv og skørt, begge dele afstivet. For at opnå den stramme, stive tragtform, som var på mode, indførtes et snøret korset med indsatte stivere af træ, metal eller fiskeben, der klemte busten flad og formindskede taljen.
I løbet af 1700-tallet var der en række kritiske røster, der argumenterede for det unaturlige og usunde ved at snøre taljen, og der blev gjort forsøg med dragter som chemisekjoler og empiresnit, der ikke krævede snøret talje eller kun begrænset snøring. Det snørede liv blev dog også anset for en væsentlig del af pigeopdragelsen blandt den europæiske elite, da det fordrede en ret holdning og en særlig gestik, der udgjorde, hvad der er blevet kaldt ’den aristokratiske silhuet’.
Kritikken fortsatte ind i det følgende århundrede, hvor en egentlig bevægelse mod brugen af korset blev dannet. Det medførte, at en række såkaldte reformdragter udformedes som alternativer til den snørede og fysisk begrænsende kvindemode. Trods sådanne bevægelser tiltog korsetsnøringen gennem 1890'erne, og korsettet blev bredt benyttet langt ind i 1900-tallet – og den smalle talje er fortsat en del af et vestligt skønhedsideal, selvom korsetter nu sjældent bruges.
I ca. 1910 slog en lettere og løsere dragtstil igennem, der ikke behøvede et stramt snørekorset. Det blev ikke afskaffet, men der indførtes mere elastiske materialer til modellering af kroppen.
Kommentarer (3)
skrev Peter Ole Kvint
1. Fejl: Artiklen er anti-kvindelige. Kvinderne fremstår som idioter.
2. Fejl: Kvinderne på landet skulle have en rank ryg, for at kunne bære tunge byrder på hovedet og samtidigt havde de meget belastende foroverbøjet arbejde i landbruget. Derfor havde de behov for en støtte i ryggen i form af en bul eller læder snøreliv. En rank ryg var også et tegn på at du ikke var blandt de allerfattigste og syge.
3. Fejl: Korsettet er en reformdragt opfundet af Roxey Ann Caplin og det fik sit gennembrud i 1851. Før 1851 så hang der 8 kg underkjoler plus dragten på kvindernes skuldre, og de kunne derfor vanskelig lave håndarbejde. Amelia Bloomer besøgte Roxey Ann Caplin og anerkendte hendes reformdragt, ved selv at gå i den.
4. Fejl: Når lægerne begrundede mange kvinders død med at de gik med korset, så var det fordi de selv var magtesløse over selv den mest banale infektion. Selv kvinder som aldrig havde gået med korset døde af deres korset, i følge lægerne.
5. Fejl: Artiklen skelner ikke mellem snøreliv og korset.
6. Fejl: "Korsetsnøring blev praktiseret, fra pigerne var små" dette er ikke helt rigtigt. Det var kun meget undtagelsesvis at piger fik et rigtigt korset før 15 års alderen.
7. Fejl: "dandyer" kendes kun fra en enkelt politisk satiretegning og kopier af denne tegning og henviser til noget, som eftertiden ikke helt forstår.
8. Fejl: Lægers og reformkvinder kæmpede imod korsettet og for sundheds-korset, som var blødere, mindre afstivet og seriøst sundhedsskadeligt, fordi det manglede stiverne til at fordele belastningen.
9. Fejl: "I 1970'erne forsvandt korsettet". Der var altså meget få, næsten ingen rigtige korsetter efter 1954.
svarede Ida Elisabeth Mørch
Tak for din kommentar. Når vi får tilknyttet en fagansvarlig til kategorien, vil vi bede vedkommende tage stilling til, om artiklen skal ændres.
Mvh. redaktionen
skrev Peter Ole Kvint
Det var ikke unormalt at kvinder fik mange børn, 14 børn var ikke nogen rekord. De kunne derfor godt havde behov for noget figur-kontrol, fordi brusken omkring brystbenet var blevet blød, ribbene bøjet og maven hang. Det var særligt et problem fordi tøj var så dyrt. De skulle helst kunne passe deres gamle taljemål så tøjet kunne syes om effer den nyeste mode.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.