Johann Amos Comenius

© Det Kongelige Bibliotek

Johann Amos Comenius. Kobberstik af Crispin de Pas, udformet som titelblad til udgaven af Comenius' samlede didaktiske arbejder, Didactica opera omnia, Amsterdam 1657. Comenius sidder ved skrivebordet og viser med en håndbevægelse hen til undervisningen, der indtager den centrale plads. Billederne på bagpanelet symboliserer de kilder, som undervisningen øser af: universet (stjernehimlen med stjernetegnene øverst), naturen (landskabsbilledet), religion, kunst, håndværk og videnskab.

Johann Amos Comenius, Jan Amos Komenský, 1592-1670, pædagog og præst, født i Mæhren; Comenius regnes for grundlægger af nyere pædagogik. Som medlem af det protestantiske trossamfund de bøhmiske brødre blev han ved Trediveårskrigens udbrud 1618 tvunget i landflygtighed fra Bøhmen; i Polen blev han i 1648 biskop i trossamfundet. Efter en omtumlet flygtningetilværelse, der også førte ham til England, Sverige og Ungarn, tilbragte han sine sidste år i Amsterdam.

Comenius' forfatterskab, der overvejende er på latin, består dels af pædagogiske, dels af "pansofiske" skrifter, dvs. skrifter indeholdende alvisdom.

De førstnævnte, der, allerede mens han levede, gjorde ham europæisk berømt, omfatter bl.a. Janua linguarum reserata (1631, Sprogenes åbne dør; da. 1669) og Orbis sensualium pictus (1658, Sanseverdenen i billeder; da. 1672).

Gennem disse lærebøger revolutionerede han sprogundervisningen ved at bruge modersmålet og ved at forbinde "ting" med "ord" i undervisningen. I Didactica magna (opr. skrevet på tjekkisk 1628-32, Den store undervisningslære) foregreb han en lang række pædagogiske idéer, der først senere skulle komme til udfoldelse: enhedsskole, anskuelse, undervisning efter naturens vejledning og mildhed i opdragelsen. I 1657 udsendte han på latin sine samlede didaktiske arbejder, Opera didactica omnia. Comenius er den universelle dannelses talsmand: "at lære alle alt og grundigt".

Fundet i 1935 af manuskriptet til hans pansofiske hovedværk, De rerum humanorum emendatione consultatio catholica (Universel overvejelse om forbedring af menneskenes forhold), mindede eftertiden om den betydning, han tillagde pansofien.

Comenius' tænkning hviler på antagelsen af en oprindelig orden og sammenhæng i alt værende. Hans reformatoriske bestræbelser gik derfor ud på at søge en universel genetablering af denne oprindelige harmoni.

I Comenius' livsværk angav pansofien indholdet og didaktikken midlerne.