Skævinge Kirke er kendt for sit store kalkmaleri af Holger Danske.

.

Den slumrende Holger Danske af billedhuggeren H.P. Pedersen-Dan i Kronborgs kasematter.

.

Holger Danske er en europæisk sagnfigur med særlig betydning som dansk nationalhelt. I denne skikkelse redder han Danmark, når landet er i yderste nød. Der er statuer af Holger Danske flere steder i landet, og under den tyske besættelse af Danmark i 1940-1945 lagde han navn til den københavnske modstandsgruppe Holger Danske.

Holger Danske i litteraturen

I den danske krønike indgår beretningen om Holger Danske med flere udvidelser, hvoraf nogle stammer fra folkevisen Holger Danske og Burmand, der tidligere var digtet med sagaen som kilde. Krøniken, som kendes i håndskrift fra 1480, blev første gang trykt i ca. 1509. I begge versioner er heltens navn Udger, men da Christiern Pedersen sprogligt gennemrettede det ældre tryk og udgav teksten 1534, blev navnet Olger.

Samme år fik Christiern Pedersen under titlen Kong Olger Danskis Krønicke trykt sin oversættelse af den franske prosaroman om Ogier, som tidligst kendes fra en trykt bog 1496. Da han ikke kunne forstå det franske, måtte han først bekoste bogen oversat til latin og derefter "met stort arbeyde" gengive den på dansk. Det er denne version af beretningerne om Holger Danske, der lever videre som ofte optrykt og meget yndet dansk folkebog langt op i 1800-tallet, og som er hovedkilde til danskernes kendskab til nationalheltens bedrifter og for sagnene om hans genkomst fra sine underjordiske opholdssteder (bl.a. Bulbjerg, Lovns, Nonnebakken og Kronborg slot) for at frelse nationen i yderste nød.

Romantikken

Holger Danske blev en central figur i dansk litterær og musikalsk romantik begyndende med Jens Baggesens og F.L.Æ. Kunzens opera Holger Danske (1789), fortsættende med Poul Martin Møllers digt "Holger Danske og Skrædderne" (1816) og kulminerende med B.S. Ingemanns episke digtcyklus Holger Danske (1837). Med krønikerne som kilde gav Ingemann danskheden ridderlig og lyrisk længselsfuld skikkelse ("I alle de Riger og Lande", "Østerlide! Østerlide!"). Nogle af digtene, sat i musik af Niels W. Gade, fik herved stor betydning i nationale krisetider i mere end et århundrede.

Inspireret af Ingemann og sagnene (i J.M. Thieles gengivelse) skrev H.C. Andersen eventyret "Holger Danske" (1845), hvor den ventende helt sover med skægget vokset fast i marmorbordet i kælderen dybt under Kronborg.

Holger Danske som skulptur

Billedhuggeren H.P. Pedersen-Dan udførte i 1907 en skulptur af den slumrende Holger Danske med korslagte arme på sit sværd, bestilt i bronze til opstilling ved Hotel Marienlyst i Helsingør. Samme år blev den originale gipsmodel anbragt i Kronborgs kasematter; den smuldrede dog i de fugtige omgivelser, og i 1985 blev den fornyet i kunststen af Eric Erlandsen. Bronzeudgaven blev under stor offentlig bevågenhed solgt i 2013 for et auktionsbud på 3,2 mio. kr. og derefter flyttet til Skjern.

I 1943-1945 lagde Holger Danske navn til en af besættelsestidens største sabotagegrupper og i 1970'erne prøvede Ebbe Kløvedal Reich i sine 12 fortællinger Holger Danske (1970, udvidet udg. 1979) at vække nationalhelten til kamp mod europæiske centraliseringsbestræbelser.

Rolandskvadet

Holger Danske optræder tidligst i litteraturen som en af Karl den Stores krigere i La Chanson de Roland (ca. 1060, Rolandskvadet) uden at kunne identificeres som nogen historisk person. I digtet er han en bifigur, hvis eneste tilknytning til Danmark er navnet Oger le Danois. Hovedperson bliver han i heltedigtet La Chevalerie d'Ogier de Danemarche (1200-1215, Ogiers Ridderskab), hvor han er søn af den danske konge Gudfred (d. 810), der er Karl den Stores fjende. Han bliver givet som gidsel til Karl og er en ædel skikkelse, der øver store bedrifter, og som inden det afgørende slag mod saracenerne vender tilbage og frelser Frankrig. Han optræder derefter hyppigt i europæisk litteratur.

Karlamagnússaga

I nordiske kilder kendes Holger Danske tidligst fra Karlamagnússaga, som er en vestnordisk prosagengivelse fra sidste halvdel af 1200-tallet hovedsagelig af franske digte om Karl den Store og hans mænd. Tredje del handler om Oddgeir danski og beretter i strammet form indholdet af Chevalerie d'Ogier. Den vestnordiske tekst blev i 1400-tallet oversat til dansk, hvor den kendes som Karl Magnus' krønike.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig