Adelsvisebøger, omkring fyrre danske visehåndskrifter fra ca. 1550 til 1750. De fleste blev til i periodens første halvdel; det gælder fx de to mest kendte: Hjertebogen fra 1553-55 og Karen Brahes Folio fra ca. 1570, som indeholder en af de største samlinger traditionelle viser. Blandt de adelsfolk, der tog initiativ til, at viserne blev nedskrevet, var ikke mindst kvinderne flittige samlere. Forbilledet var tyske poesibøger, og håndskrifterne rummer da også oversættelser af både fransk og tysk poesi foruden et dansk materiale af samtidig kunstdigtning og forskellige visetyper med baggrund i en ældre mundtlig tradition. Først og fremmest har den danske folkevise med rødder langt tilbage i middelalderen været genstand for samlernes bevågenhed. Af de 539 viser, der er udgivet i Danmarks gamle Folkeviser I-XII (1853-1976), er mere end tre fjerdedele overleveret gennem adelsvisebøgerne, hvis betydning yderligere understreges af, at de udgør det ældste omfattende kildemateriale til den gamle nordiske folkevisegenre.