Bjergfolk, overnaturlige væsener, der ifølge folketroen står bag hverdagens uforklarlige hændelser og naturfænomener. Bjergfolk bor hyppigst i høje og under huse og råder om natten; de er også blevet kaldt trolde, bakkefolk, højfolk, puslinger, dværge og vætter, i Sønderjylland og på Bornholm tillige de underjordiske. Bjergfolk kendes overalt i Europa. Ligesom ellefolk lever de i familier og har et dagligliv, der ligner bøndernes; de brygger og bager, de fester og elsker, de passer deres heste, "som kun er lidt større end katte". Bønder og bjergfolk hjælper hinanden. Bondekonen kommer fx ind i højen og assisterer, når en bjergtagen pige skal føde. Hjælp belønnes ofte med kul, der viser sig at være guldstykker. Når en af bjergfolket døde, bad det ofte et menneske overbringe nyheden til de andre bjergfolk: "Sig til Attis at Wattis er død!" Et lignende sagn havde den græske forfatter Plutarch hørt allerede i 100-t. i forbindelse med bukkeguden Pans død.

Bjergfolk blev i folketroen opfattet som rige, muligvis fordi man engang havde højsat mennesker med deres skatte. I et udbredt vandresagn, tidligst kendt i Yorkshire i 1100-t., fortælles fx om bjergfolkenes kostbare drikkebæger; en karl stjal det og gav det til den lokale kirke, hvor det stadig bruges som alterbæger. Se også bjergtagning, folketro og overnaturlige væsener.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig