Børnefolklore, betegner både traditioner overleveret fra voksne til børn og traditioner overført fra børn til børn. Børnefolklore omfatter bl.a. lege, sange, fortællinger, rim og remser, gåder, skikke og ritualer, øgenavne og drillerier, practical jokes, hemmelige sprog, hilse- og omgangsformer. Børnefolklore kan findes hos enhver gruppe børn, både formel og uformel, som deler fælles oplevelser. Børnetraditioner og overleveringssituationer er delvis forskellige for piger og drenge. De viser også lokale og aldersmæssige variationer.
En del børneskikke som fastelavnsraslen, gækkebreve eller sanglege hørte tidligere til ungdomslav — dvs. til aldersgruppen mellem konfirmation og ægteskab. Som al folklore er børnefolkloren et samspil mellem tradition og fornyelse. Inspireret af bl.a. medier, ny teknologi og nye samfundsformer udvikler børn stadig nye lege, rim og sange og fortællinger på grundlag af gamle traditioner.
Børnefolklore er lige så righoldig og veludviklet som voksenfolklore, selvom vi kun har delvis kendskab til den. Den er med til at regulere samvær mellem børn og er tillige en slags udforskning af krop, kønsroller, magtforhold og af begreber som orden og uorden, hierarki og lighed. Ved sin hyppige brug af obskønitet, parodi og nonsens er børnefolkloren også tit en reaktion mod de voksnes normer.
Se folkeminder og børnerim.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.