dragedukke, en folketrosforestilling, der udspringer af ønsket om at forklare pludselig rigdom. Matthias Moths håndskrevne ordbog fra ca. 1700 beskriver dragedukken som "en liden dukke af ben eller alrunerod, som drager penge fra andre og leverer til sin husbond". At den opfattedes som en dæmon, fremgår af en hekseproces fra Mols 1686, hvor mange af de anklagede beskyldtes for at have skaffet sig penge, held og lykke ved hjælp af dragedukker. Ordet er formentlig en folkeetymologi efter latin mandragora, alrune.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki