Gaderåb, gadehandlernes sungne og råbte reklamer for varer. De har lydt i europæiske byer fra middelalderen, der findes fx samlinger af parisiske gaderåb fra 1200-t. Men først fra 1700-t. er der eksempler fra København. Her er siden bl.a. blevet råbt med brøndkarse, viser, pennefjer, spegesild og ferske sild, kartofler, sand, rejer, piskebånd, østers, aviser, brød og om foråret grønne kranse af duftende skovmærker; og der råbes stadigvæk med grønt og blomster. Musikalsk set spænder gaderåbene fra enkle råb til reciteret sang; komponisten Vagn Holmboe har i Danish Street Cries (1988) beskrevet de musikalske strukturer i danske gaderåb fra 1900-t. Digtere har nu og da interesseret sig for gaderåb, og den irske satiriker Jonathan Swift skrev en samling epigrammer over nogle af dem. Til den råbende flok i byerne hørte tidligere de officielle trommeslagere med bekendtgørelser og reklamer. Og når mørket faldt på, var det vægternes tur til at synge deres timevers.