Helhest, hellen, kirkehesten, ifølge folketroen en trebenet, undertiden hovedløs hest, som varsler død. Førsteleddet "Hel" er betegnelsen på det gamle nordiske dødsrige. Helhesten nævnes første gang i Danmark 1672. I ældre tid blev den ofte identificeret med pesten: "Hel går omkring", sagde man i Sønderjylland i 1600-t., når en dødbringende pest bredte sig fra landsby til landsby. I 1800-t. opfattedes helhesten hyppigt som kirkevare, og ifølge en teori var det genfærdet af en hest, der som en slags indvielse var blevet levende begravet på kirkegården.