Majskikke er flere forskellige festtraditioner, der er knyttet til perioden fra valborgsaften 30. april til sankthansaften 23. juni.

Fælles for dem er, at de fejrer forårets og sommerens komme. Valborgblusset, som i 1800-tallet især var brugt i dele af Østjylland, markerede den første sommernat, hvor ungdommen på landet samledes for at feste og parre henholdsvis gadebasser (de unge karle) og gadelam (de unge piger). Andre steder kaldtes majskikkene "sommer i by", "maj i by", "majbystadse" eller "ride sommer". Et centralt element i majfesterne var den symbolske repræsentation af sommeren i form af en majstang, en majbøg eller et sommerspir.

Et gennemgående træk ved majskikkene på landet var ridende eller gående optog af unge karle og piger, der pyntet med nyudsprunget løv, blomster og kulørte bånd drog fra gård til gård for at synge majvisen og indsamle fødevarer til majgildet. Flere elementer i majskikkene var knyttet til frugtbarhedsritualer med rod i førkristen tid, fx afsyngelsen af majvisen med det formål at sikre afgrøden. Majvisen er en gammel, traditionel vise, der også kendtes i Sverige, og som blev omskrevet i kristelig ånd ca. 1625 af den fynske præst Peder Jensen Roskilde.

I købstæder og større byer var de karnevalslignende optog i forbindelse med majskikke i middelalderen knyttet til gilder og lav. Senere var det især latinskoleelever og tjenestefolk, der udklædte drog igennem gaderne og opførte skuespil, hvori de bl.a. gjorde grin med magthaverne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig