• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

narrefest

Oprindelig forfatter LSoe Seneste forfatter Redaktionen

narrefest, kendes især fra middelalderens Frankrig og England, hvor de lavere dele af det kirkelige hierarki slog sig løs i juledagene fra 26. december til 6. januar Subdiakoner, kor- og messedrenge valgte en narrebisp, der overtog kommandoen over festlighederne, hvor det kirkelige hierarki og verden i det hele taget blev vendt på hovedet. Der blev holdt processioner i byen med opkrævning af penge og naturalier. Under messen i kirken blev der svunget med ildelugtende røgelse, der blev prædiket vrøvl og sunget falsk. Festen gled til tider sammen med æselfesten, hvor et skrydende æsel blev ledt ind i kirken, med valget af en bønnekonge (den, der fik bønnen i kagen), eller med fastelavn, hvor der kunne vælges fastelavnskonge. I Sverige nævnes bisp og konge i fastelavnsspillet Julens og Fastens Trætte (1457) og i Danmark, da dronning Christine 1509 gav julebispen en rhinsk gylden. Senere tiders julestuer, hvor der også optræder en udklædt julebisp, er muligvis en udløber af traditionen. Se nar og legestue.