narrefest

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

narrefest, kendes især fra middelalderens Frankrig og England, hvor de lavere dele af det kirkelige hierarki slog sig løs i juledagene fra 26. december til 6. januar Subdiakoner, kor- og messedrenge valgte en narrebisp, der overtog kommandoen over festlighederne, hvor det kirkelige hierarki og verden i det hele taget blev vendt på hovedet. Der blev holdt processioner i byen med opkrævning af penge og naturalier. Under messen i kirken blev der svunget med ildelugtende røgelse, der blev prædiket vrøvl og sunget falsk. Festen gled til tider sammen med æselfesten, hvor et skrydende æsel blev ledt ind i kirken, med valget af en bønnekonge (den, der fik bønnen i kagen), eller med fastelavn, hvor der kunne vælges fastelavnskonge. I Sverige nævnes bisp og konge i fastelavnsspillet Julens og Fastens Trætte (1457) og i Danmark, da dronning Christine 1509 gav julebispen en rhinsk gylden. Senere tiders julestuer, hvor der også optræder en udklædt julebisp, er muligvis en udløber af traditionen. Se nar og legestue.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
LSoe
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki