naturlyd

naturlyd, folkloristernes betegnelse for de traditionelle, formelagtige efterligninger og tolkninger af dyre- og fuglestemmer, som folk over hele verden har digtet om og overleveret mundtligt gennem tiderne. Denne miniaturedigtning, som kan være af betydelig ælde, hører ved sine temaer og udtryksformer hjemme blandt dyrefabler, vejrvarsler, hyrderåb, børnerim og remser. Ved sin lydhørhed over for naturen er denne poesi en del af den folkelige naturhistorie og ved sin leg med lyd og sprog et eksempel på den mundtlige digtnings fantasi. Man har også efterlignet og tolket vognhjulenes, den kogende grydes og kirkeklokkernes lyd, ikke sjældent med satiriske pointer. Eksempler på naturlyd er trykt i Evald Tang Kristensens Danske Dyrefabler og Kjæderemser (1896). Skønlitteraturen har ikke direkte taget denne poesi op som genre og udnyttet den, som tilfældet har været med anden folkedigtning, fx viser, eventyr og børnerim. Grunden hertil kan være genrens udprægede mundtlighed: Den visner på papiret. Om den efterligning af fuglestemmer, som musikhistorien kan vise mange eksempler på, også kan være sket med afsæt i folkelig naturlyd, er ikke afklaret; i spillemandsmusikken er der eksempler herpå.