skik og brug

Skik og brug, sæd og skik, takt og tone, forskellige former for færdigheder, erfaringer og normer, som et menneske mere eller mindre bevidst tilegner sig i løbet af et liv, og som er med til at styre dets adfærd. Traditioner, ritualer, vaner, rutiner, manerer og etikette er blot nogle af de ord, der bruges i flæng og i et vist omfang overlapper hinanden.

Denne form for kulturel bagage er overleveret igennem generationer. Der foregår en løbende udvælgelsesproces, hvor nogle rutiner gøres til traditioner og dermed får en symbolsk betydning, mens andre sorteres fra. Som alle andre udtryksformer ændrer traditionerne sig og tilpasser sig den tid og det samfund, de lever i, bl.a. når de vandrer hen over landegrænser og sprogskel. Påvirkninger fra andre lande og andre kulturer finder i stigende grad sted.

Inden for Danmarks grænser har man desuden kunnet iagttage en vis udjævning af regionale og sociale forskelle. Det har på den ene side medført en større grad af homogenitet, på den anden side er samhørigheden i bestemte kredse blevet tydeligere. Da hver gruppe har sin specielle måde at præsentere sin livsform på, er der derfor dukket nye grænser op, ikke mindst som følge af indvandring.

En skik kan defineres som en fælles handleform for alle eller for større eller mindre grupper i samfundet. Den er en aktivitet, der bliver udført efter vedtagne forskrifter og med en sådan regelmæssighed, at den bliver en del af den sociale protokol. Når en skik bliver til en tradition, antyder det som regel en opvurdering, da ordet tradition har en mere positiv klang end skik. Traditioner leder tankerne hen på en fælles fortid og dermed på oprindelighed, ægthed, stabilitet og kvalitet, noget, man passer på og bevarer.

Ritualer kan have både en individuel og en kollektiv status. De forbindes ofte med de officielle former for tro, fx som de praktiseres i den danske folkekirke, men i virkeligheden optræder de i forbindelse med alle former for tro, herunder også magi og overtro. Har man fx opnået et godt eksamensresultat efter at have sovet med lærebogen under hovedpuden, er det nærliggende også at udføre dette ritual, næste gang man skal til eksamen. Når adfærd ritualiseres eller iscenesættes og efterhånden finder en fast form, bliver den ofte til en tradition. Et eksempel herpå er risene, vi kaster efter brudeparret, som egentlig er et ritual, vi udfører, fordi vi ønsker dem lykke i fremtiden, men som efterhånden mere opfattes som en tradition. På det abstrakte plan er den væsentligste forskel på en skik og et ritual, at mens en skik praktiseres for at øve indflydelse på nutiden, så udføres ritualet, når magien kommer ind i billedet, for i en eller anden forstand at påvirke fremtiden.

Vaner og rutiner adskiller sig fra de øvrige begreber, fordi de først og fremmest er individuelle og i højere grad er knyttet til dagligdagen end til særlige lejligheder. Desuden er vaner mere eller mindre uvilkårlige, næsten ubevidste. Når man (bevidst) gør noget til en vane, nærmer det sig en rutine, især når det drejer sig om adfærd og handlemåde knyttet til en arbejdsproces.

Omgangsformer. En særlig form for skik og brug finder vi i forbindelse med måltiderne og med omgangsformerne, til hverdag og til fest, mest udpræget i ikke dagligdags situationer, hvor begreberne etikette, bordskik og manerer hører hjemme.