En tryllestav er en genstand, som bruges af magikere og andre til at fremtrylle eller forvandle noget med. Tryllestave optræder i myter og sagn hos alle folkeslag. De kan have mange forskellige funktioner, men fælles for dem er, at de etablerer en forbindelse mellem magikeren og målet for hans trolddom.

Faktaboks

Også kendt som

tryllekvist

Kulturhistoriske eksempler på tryllestave er fx den græske gud Hermes' heroldstav, caduceus, og det lille træsværd båret af komediefiguren Harlekin. I eventyr kendes tryllestaven bl.a. fra den gode fe, men ønsker opfyldes også ved hjælp af andre genstande som fx frugt, æg, hatte og fløjter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig