Borgerlig konfirmation er en ikke-kirkelig højtidelighed for 14-16-årige unge. Udtrykket kendes fra midten af 1800-tallet, da det i politiske debatter om trosfrihed blev fremsat som sekulært alternativ til den kristne konfirmation.
Ligesom den kirkelige konfirmation markerer den borgerlige konfirmation overgangen fra barn til voksen. Ved sammenkomsten, der både er for forældre og "konfirmand", holdes en opbyggelig tale af en prominent person, ofte en politiker, hvorefter der er musik og underholdning.
Den første organiserede borgerlige konfirmation blev gennemført i 1915 i København af arbejderbevægelsens Foreningen mod Kirkelig Konfirmation, der i 1924 ændrede navn til Foreningen Borgerlig Konfirmation. Traditionen bredte sig til det øvrige Danmark, efter at radioen i 1928 begyndte at transmittere højtideligheden fra Odd Fellow Palæet i København.
Fra 1974 overtog DUI – Leg og Virke de borgerlige konfirmationer, men pga. svigtende tilslutning besluttede foreningen i 1992 at indstille de centralt organiserede arrangementer. I stedet afholder mange i dag en større fest i familien, ligesom efter en kirkelig konfirmation. Dette kaldes undertiden for nonfirmation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.